referencer
Hej Allan
“Tak for en fantastisk oplevelse i sidste uge. Du høster kæmpestor ros og anerkendelse herfra.”
DLG - Hans Ole Jessen, Direktør
“At have besøg af Svindleren var en fantastisk oplevelse for hele organisationen. Det var imponerende at opleve den proces, de enkelte medarbejdere gennemgik – fra alvorlig og opmærksom deltagelse over frustration og vantro til en befriende forløsning i latterkrampe.
Sjældent har et indlæg bragt sindene i så voldsomt oprør og givet os alle en så stærk fælles reference.”
Mercer - Finn Rasmussen, Country Head
Kære Allan
Tusinde tak for et fantastisk indslag i fredags til vores Kick Off. Det var simpelthen bare en supergod oplevelse. Er du klar over, hvor mange roser du har fået herfra? Jeg lover dig – de er vilde med dig. Og alle blev virkelig snydt af dig.
Som nogle sagde: “Ja, når man er så intelligent, så grænser det jo nogle gange til det sindssyge …” – og sådan opfattede mange dig i starten.
Jeg håber virkelig ikke, det er sidste gang, jeg skal opleve sådan et show – det var bare fantastisk!
Så tusinde tak for et fremragende show.Norriq Danmark - Jane Thajlman
Kære Allan
Alle var enige om, at det var en superfed oplevelse!
Nogle var undervejs blevet så rasende på dig, at de havde haft lyst til at udvandre under højlydte protester. Det var især dine arrogante udmeldinger om offentligt ansatte, Aarhus og provinsialisme samt din generelle arrogante attitude. Det var virkelig godt gennemført.
Tusinde tak for nu!
Aarhus Universitet - Bjørg Tulinius, Mediechef
Hele Jobcenter Frederikssund var samlet til heldagsseminar for at sætte perspektiv på arbejdet med vores beskæftigelsesplaner. Til at runde dagen af havde vi hyret Svindleren til at komme. Vi fik derfor besøg af konsulenten Erik Damsted-Kohn fra konsulentvirksomheden Cultivate – alias Allan Larsen, chefsvindler.
Det blev en uforglemmelig oplevelse for alle. Vi var hele følelsesregistret igennem på 45 minutter – fra undren over harme og åbenlys hovedrysten til sidst at blive samlet i et kæmpe grin over Allan og vores egen tro på autoriteter, som i den grad var blevet udfordret.
Et fantastisk samtaleemne til den efterfølgende middag og de næste par dage – både på og uden for jobbet.
Jobcenter Frederikssund - Tom Petersen
Kære Allan
Jeg vil lige takke dig for dit fantastisk underholdende indlæg i lørdags. Det var meget morsomt – specielt at se mine vantro kolleger, som ikke vidste, om de skulle grine eller græde.
Mange hilsner
Henrik Schmidt
Associate Professor, DMSc
Head of Clinical Research Unit
Aarhus University Hospital